Videnskaben bag SOZO

Hvad er bioimpedans?

Bioimpedans er en måling af den elektriske modstand i kroppens væv. Bioimpedansmåling udføres ved, at et svagt og fuldstændigt smertefrit elektrisk signal sendes igennem kroppen. Ved at måle og analysere modstanden i vævet fås detaljeret information om væske- og vævsstatus samt fordelingen af væske.

BIS' effektivitet

Bioimpedansspektroskopi (BIS) måler impedans på 256 forskellige punkter dækkende et frekvensspektrum fra 3 – 1000 kHz. Dette giver en præcis måling og analyse af ekstracellulærvæske, intracellulærvæske og kroppens totale væskestatus (Total Body Water). BIS afhænger ikke af populationsspecifikke algoritmer, hvilket muliggør en præcis måling af den individuelle patient.

Andre bioimpedanssystemer på markedet er ofte kun baseret på en enkelt frekvens (50 kHz). De er ofte afhængige af populationsspecifikke data for at kunne give en estimeret måling af patientens væskestatus, og dermed fås ikke en korrekt, individuel måling. Med SOZO er det derimod muligt at opfange selv små væskeforandringer i kroppen hos den enkelte patient.

Studier har vist, at BIS teknologi gør det muligt at diagnosticere lymfødem 4-10 måneder tidligere end ved andre metoder¹. Tidlig diagnosticering af lymfødem er kritisk for vellykket behandling, ”normalisering” af tilstanden og dermed for at mindske risikoen for senskader.

BIS eller BIA?

Single Frekvens Bioimpedans Analyse (SF-BIA) er den hyppigst anvendte metode, og findes i utallige personvægte med kropsanalyse til hjemmebrug. SF-BIA anvender en enkelt frekvens (som regel 50 Hz) og er baseret på en 2-delt kropsanalyse hvor fedtmasse + fedtfri masse = kropsvægt. SF-BIA kan ikke give en pålidelig differentiering mellem ICF og ECF. Og eftersom de fleste SF-BIA-apparater kun anvender en frekvens på 50 kHz, er der risiko for at det elektriske signal ikke kan passere cellemembranen, hvilket resulterer i upræcis måling af både væske- og vævstyper. Desuden anvender målemetoden populationsspecifikke algoritmer. Dette betyder, at der opstår fejl og manglende pålidelighed, såfremt der måles på personer, hvis kropssammensætning adskiller sig fra normalpopulationen, f.eks. pga. sygdom eller overvægt.

Multi Frekvens Bioimpedans Analyse (MF-BIA) adskiller sig fra SF-BIA ved at der indsamles data fra 2 eller flere frekvenser. MF-BIA kan typisk differentiere mellem ICF og ECF, men har stadig de samme udfordringer i forhold til anvendelsen af populationsspecifikke algoritmer. Der opnås derfor ikke tilstrækkelig pålidelighed, såfremt personens kropssammensætning afviger fra normalpopulationen, f.eks. pga. sygdom eller overvægt.

Bioimpedans Spektroskopi (BIS) er helt unik, og adskiller sig væsentligt fra SF-BIA og MF-BIA. Modsat BIA er BIS ikke er baseret på statistiske, populationsspecifikke algoritmer, men på data fra den enkelte patient. Desuden måler BIS impedansen ved 256 individuelle frekvenser, dækkende et frekvensspektrum fra 3 - 1000 kHz.

Kropsanalyse kan bidrage med afgørende information i behandlingen af visse patientgrupper. Body cell mass (BCM) er en vigtig indikator for ernæringstilstanden, og kan estimeres ved måling af intracellulærvæske (ICF). Måling af ekstracellulærvæske (ECF) er ligeledes vigtig, idet mange patientgrupper viser ændringer i væskedistributionen, især patienter som lider af kakeksia, patienter i dialyse samt overvægtige.   

Fordelen ved BIS er, at metoden ikke kun måler Total Body Water (TBW) som BIA, men også har den unikke egenskab, at den kan differentiere mellem ECF og ICF, og dermed gør det muligt at estimere BCM¹.

¹Cornish BH, Chapman M, Hirst C, Mirolo BR, Bunce IH, Ward LC, THomas BJ. Early Diagnosis of Lymphedema Using Multiple Frequency Biompedance. Lymphology 34, 2-11, 200.

2. C. Earthman, D. Traughber, J. Dobratz, and W. Howell, “Bioimpedance spectroscopy for clinical assessment of fluid
distribution and body cell mass,” Nutrition in Clinical Practice, vol. 22, no. 4, pp. 389–405, 2007.